onsdag den 26. oktober 2016

Tænd lys for en, du holder af, i kirken.

 

Musik-gudstjeneste I Gørslev kirke Alle Helgens Dag kl. 16.00

med medvirken af Ejby-koret.



Alle Helgens Dag er en særlig dag blandt alle årets søndage, det er nu de mørke nætter begynder, det er tiden til at læse og synge om den store hvide flok, og mange har tradition for på Alle Helgens dag at mindes de døde, de kære, som vi har mistet.
Der tændes lys på gravene på kirkegården.
I Gørslev kirke vil vi gerne gøre noget særligt ud af gudstjenesten denne dag, og vi inviterer derfor alle til en lys-og musikgudstjeneste i kirken kl. 16.00.
Ejby koret vil medvirke under gudstjenesten med til dagen særligt udvalgte sange og stykker, og der er mulighed for at tænde lys for dem, man holder af og savner, så deres lys kan brænde for os i kirken.
Der vil være lys og lysglas til rådighed i våbenhuset, selvfølgelig må man gerne tage sit eget lys med, men lysene som tændes i kirken, bør være fyrfadslys i stearin i lysglas.
 Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på et glas varm vin, te eller kaffe i våbenhuset og der er mulighed for at tænde lys på kirkegården.
Alle er velkomne.

onsdag den 5. oktober 2016

Konfirmationerne 2017

Nu er planen for konfirmationerne 2017 kl.
Den kan hentes på konfirmandernes hjemmeside: www. konfirmanderd4s.dk
Helt nøjagtigt her: http://konfirmanderd4s.dk/pdf/konfirmationerne_2017.pdf


 Billedet her er et billede. Det er ikke tydeligt, det er kun til illustration.
Hent i stedet pdf-filen på konfirmandernes hjemmeside.
http://konfirmanderd4s.dk/